Tekster
Teksterne giver dig et indblik i de grammatiske emner, som bliver forklaret nærmere i efterfølgende lektioner. Ordforrådet i teksterne kan være af generel interesse eller specifikt indenfor det interesseområde, du har valgt for den aktuelle lektion. Du kan vælge mellem Sport/fritid – Musik – Gastronomi – Mode/tøj – Film.
I de første lektioner er de vigtigste ord oversat til dansk i selve lektionen. I efterfølgende lektioner, kan du gå til den spanske ordbog og søge på det ord, du ikke forstår, og du vil kunne finde den danske oversættelse af ordet.
Grammatik
Grammatikken er hovedsageligt forklaret på dansk for at gøre det enklere for dig at forstå den.
I nogle tilfælde kan du også finde links til Power Point-præsentationer eller lignende, som forklarer den spanske grammatik nærmere.
Opgaver
Spanskopgaverne tager udgangspunkt i teksterne og grammatikken, som er blevet forklaret i de foregående lektioner. I overensstemmelse med teksterne kan ordforrådet være af generel interesse eller specifikt for dit interesseområde.
Nogen gange bliver opgaverne gentaget, men ordforrådet varierer således, at du kan forøge dit ordforråd indenfor forskellige områder, mens du repeterer grammatikken.
Hvis der er ord, du ikke forstår, kan du slå dem op i den spanske ordbog.
Kulturelle aspekter
I nogle af lektionerne får du nærmere indblik i spansk kultur. Her forklares nogen af særprægene i den spanske kultur, og forskelligheder fra dansk kultur.
Tester
Efter ca. hvert 3. eller 4. kapitel vil du få en test, hvor du kan tjekke, hvor meget du har lært i de foregående kapitler. Dette er en fin anledning for dig til at se, hvordan dine spanskkundskaber har udviklet sig.
Dette spanskkursus er under udarbejdelse, og der vil komme endnu flere spansklektioner og mere læremateriale i spansk. Hvis du ikke kan finde, det du søger, kan du vende tilbage på et senere tidspunkt. Du kan også udfylde vores forslagskasse, således at vi får af vide, hvordan du ønsker at lære spansk og dermed kan forbedre vores spanskkursus.